På Oremandgaard Gods har vi vores egen æblelund udelukkende med gamle danske æblesorter, blandt andet vores eget slægtsæble Hage-æblet. Nu har vi flasket en æblebrandy lavet på en hemmelig sammensætning af æbler fra lunden komponeret af Godsejer August Hage. Vores æblebrandy er fermenteret og destilleret på gården og derefter lagt på et 40-60 år gammelt Oloroso sherry Butt i 30 måneder. Nydes som en klassisk avec til kaffe, fed ost eller på en særlig god dag.
Hjørnestenen i Oremandsgaards æblegin er Hageæblet. Dette æble egner sig perfekt til gin, fordi det er både syrligt og sødt, når vi plukker de i vores æblelund midt i september. Denne gin er et samarbejde mellem generationer, da tipoldefar Alfred har udviklet æblesorten, mens nuværende godsejer August har stået for ginopskriften. Smagsmæssigt er æblet i fokus, efterfulgt af mild enebær som afrundes af frisk havtorn og citron. Ginen er naturligvis økologisk.
Nydes med en klassisk tonic
En kraftfuld æblegin med tydelige noter af enebær, citrus og en diskret lakridsnote fra fennikel. Gin’en er destilleret med friske æbler og Radius egen cider, der tilfører både dybde og kompleksitet, og sikrer en uovertruffet eftersmag. Nydes bedst med en sødere tonic og en skive æble.
(0,5 liter, alc.vol. 43%)
Julens serveringsklar æblegløgg er baseret på vores æblespiritus der er tilsat en lækker smagfuld æblemost for fylde og sødme, en ren hyldeblomst for let syrlighed og balance, krydret med kanel, kardemomme, stjerneanis, vanilje og ingefær. Varm den langsomt op til 60-70 grader og tilsæt evt. en kanelstang eller rom-lagret rosiner ved servering.
Vi benytter cookies til at indsamle statistik og forbedre din brug af vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside går vi ud fra du er indforstået med dette.OkayLæs mere