Straight Kommen Akvavit puster nyt liv i den danske akvavitklassiker. Det er friskheden, der slår dig først. Duften er kraftig på kommen, men den er ikke tung og dyster – nej, det er en frisk og liflig kommen, der næsten bliver citrusagtig. En velkommen moderne fortolkning: klassisk og velkendt i stilen, men med Radius’ uforlignelige håndværk som signatur.
På Oremandgaard Gods har vi vores egen æblelund udelukkende med gamle danske æblesorter, blandt andet vores eget slægtsæble Hage-æblet. Nu har vi flasket en æblebrandy lavet på en hemmelig sammensætning af æbler fra lunden komponeret af Godsejer August Hage. Vores æblebrandy er fermenteret og destilleret på gården og derefter lagt på et 40-60 år gammelt Oloroso sherry Butt i 30 måneder. Nydes som en klassisk avec til kaffe, fed ost eller på en særlig god dag.
Vores juleakvavit 2022 er lavet på alt, hvad vi forbinder med jul. Kommen, stjerneanis, appelsinskal og kanel. Efter destillation har den skønne blanding lagret på rom og sherryfade i 4 måneder.
Vi benytter cookies til at indsamle statistik og forbedre din brug af vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside går vi ud fra du er indforstået med dette.OkayLæs mere