Det var egentlig ikke meningen, at de to kolleger Kristian og Flemming skulle købe en kobberkeddel – de skulle bare kigge. Men de blev grebet af stemningen og gav hånd med Müller Sr. på køb af 180 liter keddel – og den slags kan man ikke løbe fra. Men hvad så med det ret dyre udstyr, der nu var købt? Hvor skulle det stå? Hvem skulle betjene det?

De spørgsmål blev vendt en del gange på bilturen fra Tiergarten og hjem til Danmark. For både Kristian og Flemming var lidt presset på tid. Flemming var Vice President i Ferrosan – og Kristian arbejdede samme sted som Formulation Specialist på patent nr. 25. Løsningen blev derfor, at der måtte soves mindre. Og det gjorde de to venner så i de første år af Radius’ levetid, hvor alt gin blev fremstillet sent om aftenen –  og uproblematisk kunne karakteriseres som ‘moonshine’.

Begyndelsen

Det startede hjemme på Kristians køkkenbord med labortorieudstyr “lånt” af arbejdspladsen. Resultatet blev en gin, der smagte af markant bedre end forventet. Især forsøg med gin tilsat æble gav den rigtige balance. Da først kedlen kom hjem fra Tyskland, begyndte Kristian og Flemming derfor systematisk at afsøge potentialerne. Fortiden i medicinalindustrien betød, at vi vurderede hvert batch, forstået som opskrift. Og det er stadig sådan vi kender forskel på vores i dag mange gins.

På batch 18 ramte vi virkelig noget, vi følte havde international tyngde. Holsteiner Cox, rosenblade, fennikel og citronskal. Den sendte vi derfor til San Fransisco World Spirits Competition. To måneder senere kom svaret. En sølvmedalje. Og så tog projektet ellers fart. Og pludselig begyndte det at være et problem at have dagjob, når fragtmænd i tide og utide skulle enten hente eller bringe varer.