Vores juleakvavit 2022 er lavet på alt, hvad vi forbinder med jul. Kommen, stjerneanis, appelsinskal og kanel. Efter destillation har den skønne blanding lagret på rom og sherryfade i 4 måneder.
Superkoncentreret klassisk gin skåret over batch No. 010 med masser af enebær og noter af citrus fra IPA humle. Intens, men balanceret, stadig blød og med underliggende noter fra irisrod. Leveret i ægte navy strength – fantastisk i både GT og Dry Martini.
(0,5 liter, alc.vol. 57,5%)
Julens serveringsklar æblegløgg er baseret på vores æblespiritus der er tilsat en lækker smagfuld æblemost for fylde og sødme, en ren hyldeblomst for let syrlighed og balance, krydret med kanel, kardemomme, stjerneanis, vanilje og ingefær. Varm den langsomt op til 60-70 grader og tilsæt evt. en kanelstang eller rom-lagret rosiner ved servering.
Straight Kommen Akvavit puster nyt liv i den danske akvavitklassiker. Det er friskheden, der slår dig først. Duften er kraftig på kommen, men den er ikke tung og dyster – nej, det er en frisk og liflig kommen, der næsten bliver citrusagtig. En velkommen moderne fortolkning: klassisk og velkendt i stilen, men med Radius’ uforlignelige håndværk som signatur.
Meget aromatisk og kraftig solbærginlikør inspireret af klassisk ”sloegin”. Med friskhed fra solbærrene og en skarpt ramt alkoholprocent balanceres sødmen og leverer en kompleks nydelse med kant. Kan drikkes rent, evt. med en isterning eller med cava/mousserende vin.