Vores juleakvavit 2022 er lavet på alt, hvad vi forbinder med jul. Kommen, stjerneanis, appelsinskal og kanel. Efter destillation har den skønne blanding lagret på rom og sherryfade i 4 måneder.
Superkoncentreret klassisk gin skåret over batch No. 010 med masser af enebær og noter af citrus fra IPA humle. Intens, men balanceret, stadig blød og med underliggende noter fra irisrod. Leveret i ægte navy strength – fantastisk i både GT og Dry Martini.
(0,5 liter, alc.vol. 57,5%)
Drær II er vores anden single cask Young Rye. En spiritus der ikke før nu har forladt jorderne på Oremandsgaard Gods. Hos rug modnes pollenkornene samtidigt i alle planter, og derfor frigives deres pollen også samtidig i en stor tågesky. Når man ser denne tågesky, hedder det sig, at rugen drær – et forvarsel om at høsten står for døren. Intet er derfor mere nærliggende end at kalde den tidlige høst af, hvad der senere bliver til en rugwhisky, for drær. 33 måneder på et EX Jack Daniels Bourbon 190l..
Agurk og citrongræs går forrest i denne lette og meget aromatiske gin, og følges op af citronskal og havtorn. Den matcher foråret og sommeren og i en gin-tonic med masser af is, et par friske peberkorn og en sammenrullet agurkeskive har man en sikker crowd pleaser.
(0,5 liter, alc.vol. 43%)
Meget aromatisk og kraftig solbærginlikør inspireret af klassisk ”sloegin”. Med friskhed fra solbærrene og en skarpt ramt alkoholprocent balanceres sødmen og leverer en kompleks nydelse med kant. Kan drikkes rent, evt. med en isterning eller med cava/mousserende vin.