Leitz Marc er destilleriet på druer fra den tyske vinproducent Leitz. De økologiske druer fra kommer fra vinmarken “Wildsau” der ligger i byen Martinsthal ikke langt fra Frankfurt.
Drær II er vores anden single cask Young Rye. En spiritus der ikke før nu har forladt jorderne på Oremandsgaard Gods. Hos rug modnes pollenkornene samtidigt i alle planter, og derfor frigives deres pollen også samtidig i en stor tågesky. Når man ser denne tågesky, hedder det sig, at rugen drær – et forvarsel om at høsten står for døren. Intet er derfor mere nærliggende end at kalde den tidlige høst af, hvad der senere bliver til en rugwhisky, for drær. 33 måneder på et EX Jack Daniels Bourbon 190l..
Oremandsgaard Æbletif – Præstø Cuvée 2021
Vores Æbletif er lavet af haveæbler fra Sydsjælland destilleret og fortyndet ned til 25% med lækker lollandsk Ingrid Marie æblemost og lagret på Sherry PX fade i 6. måneder. Nydes rent som aperitif – eller over is toppet med danskvand eller mousserende vin.
Vores “Hjelm Marc” er fremstillet på druekvas fra Hjelm Vingård, der ligger ved Stege på naboøen Møn og drives af Jørgen Teik Hansen. Kvaset er destilleriet med i kedlen, det giver en kompleks og kraftfuld smagsoplevelse.
Forkæl dig selv med en Hjelm Marc efter en velsmagende og fyldig middag.
På Oremandgaard Gods har vi vores egen æblelund udelukkende med gamle danske æblesorter, blandt andet vores eget slægtsæble Hage-æblet. Nu har vi flasket en æblebrandy lavet på en hemmelig sammensætning af æbler fra lunden komponeret af Godsejer August Hage. Vores æblebrandy er fermenteret og destilleret på gården og derefter lagt på et 40-60 år gammelt Oloroso sherry Butt i 30 måneder. Nydes som en klassisk avec til kaffe, fed ost eller på en særlig god dag.
Vi benytter cookies til at indsamle statistik og forbedre din brug af vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside går vi ud fra du er indforstået med dette.OkayLæs mere