Leitz Marc er destilleriet på druer fra den tyske vinproducent Leitz. De økologiske druer fra kommer fra vinmarken “Wildsau” der ligger i byen Martinsthal ikke langt fra Frankfurt.
Batch 043 er en let gin med æblet i fokus, efterfulgt af syrlige noter af havtorn og humle samt et strejf af fennikelfrø. Nyd den med en klassisk tonic.
Og så er æblerne er plukket i æblelunden lige her på Oremandsgaard Gods hvor vi bor..
Julens serveringsklar æblegløgg er baseret på vores æblespiritus der er tilsat en lækker smagfuld æblemost for fylde og sødme, en ren hyldeblomst for let syrlighed og balance, krydret med kanel, kardemomme, stjerneanis, vanilje og ingefær. Varm den langsomt op til 60-70 grader og tilsæt evt. en kanelstang eller rom-lagret rosiner ved servering.
Straight Kommen Akvavit puster nyt liv i den danske akvavitklassiker. Det er friskheden, der slår dig først. Duften er kraftig på kommen, men den er ikke tung og dyster – nej, det er en frisk og liflig kommen, der næsten bliver citrusagtig. En velkommen moderne fortolkning: klassisk og velkendt i stilen, men med Radius’ uforlignelige håndværk som signatur.
Vores haveæblebrandy er fremstillet på den smukke historie om hvordan godsets naboer hvert efterår indleverer mere end 50 tons æbler mod at få Radius gin den anden vej. Resultatet er en fuldstændig unik æblebrandy, hvor naboernes høst af utallige æblesorter sammensættes i helt nye blandingsforhold hvert år. Smagsmæssigt er der først frisk æble og bagefter dybe, søde rosinnoter fra de 220L Sherry PX-fade, som æblebrandyen har ligget på, i ca. 2 år før vi fylder på flaske. Nydes som en klassisk avec eller i god mousserende vin.
Vi benytter cookies til at indsamle statistik og forbedre din brug af vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside går vi ud fra du er indforstået med dette.OkayLæs mere