Anmeldelserne af den nytænkende dildakvavit fra Radius har været entydigt positive i både Magasinet Gastro og Ekstra Bladets store akvavittest: ”Det er genialt”, ”En virkelig god snaps” og ”Flot, balanceret med en let, sødmefuld og krydret smag af dild. Flot, lang afslutning”. Vi er da også stolte af denne akvavit, der lander med fuld dildsmag og efterfølges af umami og let havagtige noter fra fermenteret Baerii caviar leveret af Rogn. Produktet opstod fordi Rogn oplevede, at postforsendelser med caviar ikke blev afhentet og derfor begyndte at fermentere og måtte kasseres. Efter kyndig destillering af de tidligere videnskabsfolk i Radius, udgør umamien fra caviar nu i stedet den sidste prik over i’et en blød, tilgængelig akvavit.
Julens serveringsklar æblegløgg er baseret på vores æblespiritus der er tilsat en lækker smagfuld æblemost for fylde og sødme, en ren hyldeblomst for let syrlighed og balance, krydret med kanel, kardemomme, stjerneanis, vanilje og ingefær. Varm den langsomt op til 60-70 grader og tilsæt evt. en kanelstang eller rom-lagret rosiner ved servering.
Batch 047 – Navy strenght er en kompleks og smagfuld gin. Fyldig med masser af enebær og kraftige noter fra irisrod og angelikarod. Nyd den med en klassisk tonic.
Vi benytter cookies til at indsamle statistik og forbedre din brug af vores hjemmeside. Hvis du fortsætter med at bruge denne hjemmeside går vi ud fra du er indforstået med dette.OkayLæs mere