Køb fadandele af vores whisky og æblebrandy

Whisky

Vi destillerer vores egen økologiske byg dyrket på Oremandsgaard Gods, hvordan økologiske historie går helt tilbage til 1967.

Vandet i whiskyen er fra vores egen kilde, og byggen planter og høster vi selv. Oremandsgaard er på 5. generation kendt for sin særlige maltbyg, som tipoldefar Alfred Hage startede op i 1800-tallet. Whiskyen pro-
duceres i vores column pot still, og rådestillatet lagres herefter på første klasses Bourbon og Sherry fade.

Whiskyen kan tappes efter 3 år, hvis vores Master Distiller kan stå inde for kvaliteten. Hvis ikke han mener den er god nok endnu, må du væbne dig med lidt yderligere tålmodighed, til du ser hans store og brede smil.

Vi bruger ikke billige shortcuts som 20/30/50 liters fade, vi bruger kun de originale minimum 190 og 220 liters fade til lagringen

 

Æblebrandy

På Oremandsgaard laver vi æblemost på gamle danske æblesorter til blandt andet flere Michelin restauranter. I dag går størstedelen af mosten til æblebrandy, og vi har derfor plantet mere end 2.700 nye æbletræer fordelt på 17 forskellige gamle æblesorter.

Hvor franskmændenes Calvados udelukkende laves på most, har vi valgt at gære og destillere på hele æblet, da der sidder udpræget meget smag i skrællen. Vihar udviklet vores egen metode, hvor vi kværner hele æblet så aromastofferne og frugtnoterne i rådestillatet bliver rigere, og forskellen smages tydeligt i det du ender med i glasset.

Vores æblebrandy lagres hovedsageligt i romfade, men bliver også fortrinlig i sherry- eller bourbonfade. Sidstnævnte kræver dog større bestillinger.