TEAMBUILDING

Styrk samarbejdet på danmarks dejligste destilleri

Teambuilding hos Radius Distillery på Oremandsgaard

Radius Destilleri er mere end blot et destilleri. Vores beliggenhed på Oremandsgaard Gods byder på en skøn mikstur af håndværk, natur og historiens vingesus.

Mulighederne er mange! I kan tage del i produktionen, smage på det hele, holde møder, vandre i skoven, lave mad over bål eller overnatte på Hovedbygningen.

Destilleriets rå lokaler, Hovedbygningens historiske charme eller naturperlen Husflidsskolen kan på hver sin vis give anderledes rammer for jeres medarbejdere!

 

Rundvisning

Få en guidet rundvisning i destilleriet, hvor I lærer om håndværket bag vores gin, ser kobberkedlerne i aktion og hører historien om, hvordan botanicals bliver til smag og karakter.

Firmagin

Skab jeres egen gin i samarbejde med vores destillatører, hvor I vælger smagsretning, følger destilleringen tæt og får indsigt i, hvordan jeres idé bliver til en færdig flaske med unik etikette og karakter.

Afslut med fælles nydelse

Efter arbejdet ved kedlerne venter en hyggelig smagning og en lækker frokost i destilleriets omgivelser. En dag fyldt med grin, samarbejde og gode minder – teambuilding på Radius-måden.

Virtuel smagning

Få den fulde oplevelse af destilleriet og book en privat online smagning. Saml dine kollegaer – sid sammen, eller sammen hver for sig, og bliv guidet igennem vores smagsunivers, historie og produktion.

Kontakt & forespørgsel

Er I klar til at skabe en oplevelse med Radius? Uanset om det gælder firmagaver, private labels eller teambuilding, hjælper vi jer med at finde den rette løsning. Kontakt os på hello@radiusdistillery.com eller ring på +45 22 38 18 60 – vi glæder os til at høre fra jer.